Nostalgisk og romantisk kroophold
Pramdragere & handelsfolk færdes livligt op og ned langs Gudenåen og benyttede kroen som spise- og hvilested. På Svostrup Kro er det vores håb, at De vil føle Dem hensat til en svunden tid. En tid, hvor man blev glad når det regnede, for så var der frisk vand til vasketøj og husdyr, og hvor man forstod, at hårdt arbejde lønner sig og fulgte det gode ordsprog: "Der er aldrig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget". Filosofien er ro, afslapning, natur, hygge & god mad. En oplevelsesferie er her at gå rundt og se alle fortidens minder, de gamle bygninger & nyde den levende & smukke natur ved Gudenåen, der stille løber gennem haven. Vi håber, at du får en oplevelse af, at tiden står stille.