SELSKABER I UNIKKE LOKALER

Bryllupsdag, fødselsdag, barnedåb eller bare fordi?

Der findes mange gode anledninger til at holde en fest. Uanset om det skal være den højtidelig middag eller den mere uformelle frokost, så har vi de perfekte rammer til det. Vi har festlokaler i flere størrelser, og sammen med jer finder vi det lokale, der passer lige netop til jer og antallet af gæster.

Book en uforpligtende rundvisning og lad os sammen drøfte mulighederne for din næste fest.

Dagsselskaber

Gør noget særligt ud af dagen og hold jeres fest hos os. Vi hjælper til med det hele, i smukke rammer, så I kan invitere jeres kære til en festlig markering af den store dag.

Lad os sammen planlægge lige netop det arrangement, som I drømmer om at holde.

Aftenselskaber

Enhver fest er god anledning til at få inviteret de nærmeste til en aften med god mad, vin og hyggeligt samvær. Vi har rammerne både ude og inde til at holde en fest, som gæsterne vil huske tilbage på med begejstring. Lad os stå for alt det praktiske, så du blot skal glæde dig til dagen og nyde samværet med gæsterne.

Bryllupper

Fejr jeres kærlighed i unikke rammer

​Er I på udkig efter de perfekte rammer til jeres store dag? Så er Svostrup Kro det helt rigtige valg.

Vi har festlokaler i flere størrelser, og sammen finder vi det, der passer til netop jeres antal gæster og ønsket bordopstilling.

På dagen sørger vi naturligvis for alt det praktiske, så I kan koncentrere jer om festen, gæsterne og ikke mindst hinanden.

Konfirmation

Svostrup Kros beliggenhed er uovertruffen til din konfirmationsfest. Haven og de smukke grønne omgivelser, skønne faciliteter både ude og inde er ideelt til billeder og dejlige minder.

Vores dygtige personale vil rådgive dig om alle detaljerne, så du kan læne dig tilbage og nyde selskabet med venner og familie. ​

Festlokaler​

Vi har en række forskellige festlokaler, som du kan leje alt afhængigt af, hvor mange gæster der skal være plads til:​

Den Gamle Lade

fra 60 til 100 couverter

Den Lille Lade

fra 20 til 32 couverter

Den Store Lade

fra 35 til 60 couverter

Store Stuen

fra 25 til 36 couverter

Havestuen 

fra 20 til 24 couverter

Vi kan skræddersy dagen, så den passer til dine ønsker, krav og drømme samt dit budget. Vi kan både tilbyde billige og mere eksklusive løsninger. Vi ser frem til at høre fra dig enten på telefon 86 87 70 04 eller e-mail svostrup@svostrup-kro.dk.

Husk at reservere festlokaler i god tid.​

Vi glæder os til at gøre din fest til noget helt specielt!​​

KONTAKT OS OG HØR MERE OM VORES
​SELSKABSLOKALER ​ELLER INDHENT EN PRIS​

Skal vi hjælpe dig med at gøre et kommende festlig begivenhed perfekt og uforglemmelig for både dig og dine gæster,

er du velkommen til at kontakte os for at høre mere om vores lokaler til fest, og hvad vi kan gøre for dig.

​OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL​

​"Hvornår skal vi aftale menu, borddækning og andre detaljer i forbindelse med vores bestilte selskab?"

- I bedes kontakte os på tlf.: 86877004 eller mail svostrup@svostrup-kro.dk senest 8 uger før arrangementets start, for at aftale en tid til selskabssamtale. Disse samtaler er mulige mandag-fredag mellem kl. 11-16.

Det er en god idé at have et par datoer klar inden du/I ringer.

"Hvorfor opkræves der depositum, og hvad sker der med dette hvis vi aflyser arrangementet?"

- Depositum er en sikkerhedsforanstaltning for både jer og os, og er typisk for branchen. Et depositum tilbagebetales altid ved rettidig afbestilling og fratrækkes den endelige regning efter afholdt arrangement.

"Hvornår må vi ankomme når vi har bestilt et selskab?"

- I er som værtspar velkomne til at ankomme 30 minutter før arrangementets start. Jeres gæster må ankomme tidligst 15 minutter før.
​Ved tidligere ankomst end dette, vil jeres inkluderede betjening starte fra først ankomne. 

"​Vi ønsker at sætte æresport op, er dette muligt?"

- Til dette skal der bruges 6 meter reb som I skal montere på vores stativer. I sørger selv for opsætning og nedtagning.

Ring og aftal tidspunkt for opsætning på tlf.: 86877004

"Må vi pynte i lokalerne?"

- I Den Gamle Lade må der bruges konfetti mod et rengøringsgebyr på 550,- kr. - dette skal aftales på forhånd. I stuerne i hovedhuset må der ikke bruges konfetti. 

Balloner med helium er, på grund af brandfare, ikke tilladt på hele kroen. I må gerne hænge pynt op, dog må der aldrig benyttes tegnstifter, søm eller lign. til opsætning. 

Opsætning skal ske med hensyn til malerier og andet væghængt inventar.

"Må vi selv medbringe chokolade, kage eller lign.?"

- I må som udgangspunkt gerne selv medbringe sødt til kaffen i form af et stykke chokolade eller en småkage. Her skal I dog være opmærksom på, at I i så fald tager medansvar i forhold til fødevaresikkerhed. 

Det er ikke tilladt selv at medbringe kagemænd, bryllupskager, dåbskager, konfirmationskager eller andre kager.

Om firmaet

Vi vil gerne skabe en nostalgisk stemning af gamle dage, af fortidens livskvalitet.

En oplevelsesferie er her at gå rundt og se alle fortidens minder, de gamle bygninger & nyde den levende & smukke natur.

Svostrup Kro: Se Fødevarestyrelsens smileyrapport.

Kontakt os

Svostrup Kro A/S

​​Svostrupvej 58, 8600 Silkeborg

Klik her for rutevejledning

Telefon: 8687 7004

E-mail: svostrup@svostrup-kro.dk