Handels- og reservationsbetingelser
Vores handels- og reservationsbetingelser gælder for køb og reservationer via vores digitale tjenester.
Køb og reservationer defineres som:
- Bordreservationer
- Selskabsbookinger
- Hotelbooking
- Køb af gavekort
Handels- og reservationsbetingelserne skal accepteres for at kunne fuldføre et køb eller foretage en reservation. Brugen af vores digitale tjenester forudsætter i øvrigt accept af vores Privatlivspolitik, som accepteres ved benyttelsen af vores elektroniske tjenester og dermed senest med påbegyndelsen af købs- eller reservationsprocessen.
Annullering og ændringer af bordreservationer
Aflysning eller ændringer i forhold til ankomsttidspunkt, eller ændring af antal gæster skal ske senest kl 10.00 på ankomstdagen. Dette skal ske ved at kontakte restauranten direkte på telefon +45 86877004.
Aflysning senere end dette, medfører et gebyr svarende til den samlede pris på reservationen.
Udebliver gæsten fra en reservation sidestiller Svostrup Kro A/S dette med en annullering efter annulleringsfristens udløb og reservationen afregnes fuldt ud.
Ved booking af særarrangementer kan der forekomme andre afbestillingsregler end ovenstående. Dette kan læses direkte på arrangementets side.
Bestilling/afbestilling af selskaber
Når reservationen foreligger, kan gæsten forvente at skulle betale et depositum efter nærmere aftale.
Depositum fratrækkes den endelige afregning og tilbage- betales ved rettidig afbestilling.
Afbestilling af et selskabsarrangement på;
• 12 personer og derover, skal rettidigt ske skriftligt senest fire uger inden dato for afviklingen af det bestilte arrangement.
• under 12 personer skal rettidigt ske skriftligt senest to uger inden dato for afviklingen af det bestilte arrangement.
Selskabsarrangement - krav på godtgørelse
Ved afbestilling af hele selskabsarrangementet eller reduktion på mere end 10 pct.
• til og med 6 døgn før afvikling af det bestilte arrangement kan hotellet eller restauranten m.v. kræve en godtgørelse, der svarer til 50 pct. af prisen for de afbestilte ydelser.
• senere end 6 døgn før afviklingen af det bestilte arrangementet kan hotellet eller restauranten m.v. kræve en godtgørelse, der svarer til 75 pct. af prisen for de afbestilte ydelser.
Hotellet eller restauranten m.v. kan ved forevisning af regning kræve, at gæsten ved rettidig afbestilling betaler for ydelser, der ikke kan afbestilles, f.eks. musik, kontorartikler, apparatur og lignende.
Ved manglende fremmøde (no show) har hotellet eller restauranten m.v. krav på fuld pris for hele arrangementet.
Gavekort
Gavekort kan anvendes vores restaurant, til selskaber og overnatning og kan købes online på www.svostrup-kro.dk eller i restauranten i åbningstiden.
Gavekort kan købes enten som fysiske gavekort, som bliver sendt med posten eller som elektronisk gavekort, som sendes via mail.
Betaling
Svostrup Kro A/S modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og JCB. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.
Alle beløb er i DKK (danske kroner).
Reklamationsret
Ved fejl eller mangler bedes henvendelse rettet til:svostrup@svostrup-kro.dk.
Varereturnering foregår til adressen, som oplyses efter henvendelse herom. Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller ved at aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – fx kopi af ordrebekræftelse, registrerings- og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.
Fortrydelsesret
Der er 14 dages returret på gavekort regnet fra den dag, de modtages. Det forudsætter dog at hverken du eller modtageren har indløst gavekortet. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i samme stand og mængde, som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto inden for få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde.
Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 dage efter købet, og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen.
Meddelelsen skal gives pr. mail på svostrup@svostrup-kro.dk. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.
Tilbagebetaling/refusion sker til det betalingskort, der blev brugt ved køb i shoppen.
Bookingvilkår for hotelværelser
AFBESTILLINGSREGLER FOR VÆRELSER & OPHOLD
Almindelig overnatning inkl. morgenmad:
Afbestillingsregler for individuelle gæster (1-14 personer):
Indtil kl. 16.00 dagen før ankomst kan gæsten, på skrift, vederlagsfrit afbestille en reservationsaftale. Ved senere afbestilling har hotellet krav på en erstatning svarende til prisen for de bestilte hotelydelser første døgn.
Afbestillingsregler for grupper (15+ personer):
Afbestilling skal for at være at vederlagsfri være i hotellets hænde senest kl. 16.00 på dagen, efter sidste rettidige afbestilling i henhold til reglerne herom:
Til og med 30 dage før ankomst kan bureauet frit afbestille reservationsaftalen for en gruppe. Herefter kan maksimalt 50% af det endelige bestilte hotelarrangement afbestilles efter følgende regler:
- Efter 30 dage og til og med 20 dage før ankomst kan bureauet vederlagsfrit afbestille op til 50% af det endelige bestilte hotelarrangement.
- Efter 20 dage og til og med 10 dage før ankomst kan bureauet vederlagsfrit afbestille op til 25% af det endelige bestilte hotelarrangement.
- Efter 10 dage og til og med 5 dage før ankomst kan bureauet vederlagsfrit afbestille op til 10% af det endelige bestilte hotelarrangement.
- Efter 5 dage og til og med 3 dage før ankomst kan bureauet vederlagsfrit afbestille op til 5% af det endelige bestilte hotelarrangement.
- Ved senere afbestilling har hotellet krav på en erstatning svarende til ¾ af prisen på de for sent afbestilte hotelydelser i det endelige bestilte arrangement, dog minimum et beløb svarende til fuld pris i det højeste belagte døgn.
- Ved no-show, forsinket ankomst og for tidlig afrejse har hotellet krav på en erstatning svarende til fuld pris på det endelige bestilte arrangement.
Ophold inkl. mad uanset antal:
Afbestilling af hele arrangementet kan frit foretages indtil 14 dage før ankomst ved skriftlig meddelelse til hotellet, derefter faktureres i henhold til bekræftelse.
Reduktion i antal deltagere op til 50 %, kan frit foretages indtil 7 dage før ankomst ved skriftlig meddelelse til hotellet, derefter faktureres i henhold til bekræftelse.
Overskrides afbestillingsfristerne, betales 100% af den samlede værelsespris inkl. evt. tilkøb i afbestillingsgebyr. Således også hvis afrejsetidspunktet ændres under opholdet, samt udeblivelse fra reservationen.
Akut sygdom, dødsfald ell. ulykker
Ved afbestilling af overnatning eller ophold på pga. akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som rammer lejer og/eller dennes ægtefælle, børn, forældre eller søskende, tilbagebetales det fulde lejebeløb (100%)
Ankomst
Værelser er disponible fra kl. 15:00 på ankomstdagen.
Afrejse
Værelser skal forlades senest kl. 11:00.
Forlades værelset senere end ovennævnte tidspunkter kan Svostrup Kro A/S kræve afregning for en ekstra overnatning.
Erstatningsansvar
Såvel gæsten, som Svostrup Kro A/S er forpligtet til at overholde reservationsaftalen.
I tilfælde af force majeure og force majeure lignende situationer kan Svostrup Kro A/S imidlertid ikke holdes ansvarlige for annullering uden varsel. Ved force majeure forstås ekstraordinære forhold, som er uden for Svostrup Kro A/S direkte kontrol, herunder bl.a. brand, vandskade, strejke/ lockout, samt sygdom i medarbejderstaben.
Eventuel erstatning i forbindelse med aftalens manglende overholdelse i alle andre tilfælde end ved force majeure kan ikke overstige reservationens samlede pris og eventuelle indirekte tab, såsom avancetab, dækkes således ikke.
Værdigenstande/opbevaring af bagage m.v.
Svostrup Kro A/S kan ikke holdes ansvarlig for bortkomst eller tyveri af værdigenstande/bagage på værelser eller på kroens arealer.
Glemte genstande
Værdigenstande og/eller bagage efterladt eller glemt på værelser og kroens arealer opbevares indtil 10 dage efter afrejse, hvorefter det afleveres til velgørende formål. Eftersendelse af genstande kan ske mod betaling af et ekspeditionsgebyr på 500,- kr.
Parkering
Svostrup Kro A/S kan ikke holdes ansvarlig for hærværk eller tyveri af/i det parkerede køretøj på hotellets arealer.
Rengøring
Rengøring af værelserne foregår dagligt mellem kl. 11.00-15.00.
Svostrup Kro A/S er berettiget til at undlade rengøring, hvis rengøringen vanskeliggøres af bagage eller andre genstande tilhørende gæsten. Ved ophold af længere end tre dages varighed skiftes sengelinned ved behov.
Handelsbetingelser TakeAway
Nedenfor finder du de vilkår og betingelser, som er gældende, når du handler takeAway. Har du spørgsmål til nedenstående, hører vi meget gerne fra dig - mail svostrup@svostrup-kro.dk.
Bestilling & betaling
Alle priser på hjemmesiden er opgivet i danske kroner, og de er inklusiv moms.
Når du bestiller varer på www.svostrup-kro.dk skal du oplyse navn, telefonnummer og mail.
Du skal vælge afhentningstidspunkt, betalingsform og dernæst gennemføre betalingen. Herefter modtager du en ordrebekræftelse af din bestilling via mail eller sms. Beløbet trækkes fra din konto ved bestilling. Ved brug af Visa Debit eller Visa Electron bliver pengene reserveret af din bank, så snart ordren er gennemført.
Svostrup Kro A/S modtager betaling med Dankort/Visa-Dankort, eDankort, Visa, Visa Electron, Mastercard og Maestro.
Ved betaling opkræves intet gebyr.Der opkræves ikke kortgebyr eller andre gebyrer i forbindelse med betalingerne.
Udlevering / afhentning
Onlinebestillinger skal afhentes på Svostrup Kro på det aftalte tidspunkt. Tidspunktet vil fremgå af den ordrebekræftelse, som automatisk fremsendes pr. mail i forbindelse med onlinekøb på www.svostrup-kro.dk
Særlige vilkår
Af hygiejnehensyn vil uafhentede onlinebestillinger (ved mere end 30 min forsinkelse) pga. fødevaresikkerhed blive kasseret på købers regning.
Ingen fortrydelsesret
Der er ingen fortrydelsesret på onlinebestilling af mad via www.svostrup-kro.dk. Ifølge Forbrugeraftaleloven er online køb af fødevarer, drikkevarer og andre varer til husholdningens løbende forbrug ikke omfattet af fortrydelsesret.